Afbud: Modtages telefonisk eller via mail dagen før konsultationstid og mindst 2 dage før planlagt operation. Klinikken forbeholder sig ret til at udstede udeblivelsesgebyr på 250 kr ved konsultation / 500 kr ved operation.
Akkreditering: Klinikken er akkrediteret under standarden for ”Privat Hospitaler/klinikker”, som er en udbygget version ift gældende akkrediteringskrav for praktiserende speciallæge (se mere her).
Apotek: Kgl. Hof Apotek (hverdage kl. 9-18), St. Kongensgade 45 er placeret lige overfor klinikken, hvorfor evt. medicin let kan afhentes efter konsultation.
Børn: Klinikken tilbyder øjenundersøgelser af alle - herunder selvfølgelig også børn.
Ferielukket: Se venligst www.sundhed.dk hvor evt. lukning ifm ferie, kongres mm. opdateres løbende.
Finansering af øjenlågsoperationer: Hovedstadens Øjenklinik kan tilbyde nem og rentefri finansiering af din behandling. Læs mere her!
Frit Udvidet Sygehusvalg: Klinikken og Danske Regioner har aftale om operationer i øjenomgivelser (generelt alle øjenlågsoperationstyper) samt laserbehandling af efterstær / lukket-vinkel grøn stær under ventetidsgarantiordningen. Se venligst mere under ”Frit sygehusvalg”.
Henvisning: Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig til øjenlægehjælp. Sundhedskort skal stadigvæk anvendes ved kontakt.
International: The eye clinic is open on all weekdays from 8:30am. Please call +45 33116625 in advance to book an appointment. Every patient is examined by an EU-certified eye specialist to ensure the most professional treatment/handling.
Kosmetisk øjenlågskirurgi: Klinikken besidder stor erfaring I kosmetisk øjenlågskirurgi
– se venligst www.eye5.dk, hvor kosmetisk behandling/operation er beskrevet.
Operation af øjenlåg, "Sygesikring": Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 en bekendtgørelse med specificering af de gener og fysiske forhold, som gør, at operation af øvre øjenlåg er muligt i "offentlig" regi - se "Faglige Visitationslinier" her.
Privat konsultation: Er muligt for grundhonorar 800 kr. Tillægshonorar for diagnostiske ydelser såsom foto af øjenbaggrund, laserskanning mm.
Sceening: Klinikken tilbyder screeningstider udenfor "normal dagarbejdstid" for undersøgelse / kontrol af sukkersyge, grøn stær og visse nethindelidelser..
Skeleterapeut: Klinikken har tilknyttet skeleterapeut/ortoptist, så alle undersøgelser og opfølgningskonsultationer sker i klinikken med kortest muligt ventetid.
SMS besked: Påmindelse om konsultationsaftale udsendes automatisk.
Sundhedskort: Klinikken har aftale med Danske Regioner (”offentlig sygesikring”) – medbring derfor venligst Sundhedskort.
Tidsbestilling: Daglig telefontid kl. 9:00-11:00.
Transportforhold: P-huse (Borgergade, Dr. Tværgade, Landgreven < 50-100 m), bus (linie A1, 26 < 50 m), metro (Kongens Nytorv, Marmorkirken fra 2019 < 200 m) og S-/regionaltog (Østerport st. < 1 km) fra hoveddøren. I ejendommen er der elevator til døren. Se kort.
Videreuddannelse: Klinikken deltager aktivt i videreuddannelse af kommende speciallæger i øjensygdomme/-kirurgi.
Øjenundersøgelse, udvidelse af pupiller: Oftest dryppes øjnene ved undersøgelse mhp pupiludvidelse. Dråberne virker efter ca. 20 minutter og kan vare op til 4-5 timer (ekstra lysfølsom, nedsat læsesyn og afstandsbedømmelse) hos voksne (længere tid hos børn).
Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8:30 (ferie, kongres mm. oplyses på www.sundhed.dk).
Dine nye smukke øjne starter med en konsultation hos øjenkirurg Jesper Thulesen. Mød ham til en uforpligtende samtale og få en professionel vurdering.
Se mere om øjenlågskirurgi på hjemmesiden www.eye5.dk